EXO ARNVIND søger en leder med ansvar for ny produktionslinie til vores kunde, som er en af verdens førende Medical Device virksomheder i sin niche.

Vær med til at udvikle og optimere verdensklasse-produkter til livskritiske operationer

Er du en lederprofil, der har fokus på dit teams performance og udvikling, samtidig med at du er god til at omsætte strategiske prioriteringer til konkrete projekter, så er du lige den vi har brug for til at lede vores kundes projektafdeling, der p.t. er ved at opbygge en helt ny produktionslinje.

Leder du samtidig efter et job, hvor du kan se dine ideer og løsninger sat i produktion på samme site, som du sidder på, så er der en sjælden mulighed lige her.

Vores kunde søger en stærk lederprofil med stor erfaring indenfor projektledelse

Du kommer til at stå i spidsen for det team, der p.t. er ved at bygge en helt ny produktionslinje. Det er en velfungerende afdeling, med et klart mål, og med rigtige mange bolde i luften. Det er derfor vigtigt at kunne bevare overblikket.

Sideløbende skal du være med til at forme de næste projekter dit team skal arbejde på, bl.a. opgradering af HVAC-systemer, udbygning af renrum og robotautomatisering af eksisterende processer. Derved får du en vigtig rolle i arbejdet med at sikre, at vores kunde også fremover leverer verdensklasse-produkter til at stoppe blødninger ved operationer.

Dit fokus bliver at sikre, at teamet bliver støttet igennem projekter og tidslinjer og at budgetter overholdes. Teamets arbejdsopgaver består af al dokumentation og procesudvikling fra risikovurderinger, URS, indkøb af maskiner samt valideringer frem til PQ.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse af projektteamet herunder, en-til-en, udviklingssamtaler, udarbejdelse af KPI m.m.
  • Udvikle afdelingsdokumentationspraksis og -systemer
  • Deltage i strategiarbejde hvor du bidrager med contingency-planer for eksisterende udstyr
  • Udvikle automatiseringsstrategi for den eksisterende produktion, i samarbejde med operations management-teamet
  • Udrulle LEAN til flere dele af projektarbejdet, tavlemøder, lean validation m.m.
  • Opfølgning, planlægning og rapportering på projektfremdrift og budgetter
  • Aligne og prioritere aktiviteter og nye kritiske indkomne opgaver i samarbejde med Operations Management-teamet.

Du får andre dygtige kollegaer indenfor mange fagområder som spænder fra blisterpak, tørreprocesser, renrum m.m.

Vores kunde prioriterer højt, at du som leder udvikler dig både personligt og kompetencemæssigt, så du synes, at det er sjovt og givende at gå på arbejde.

Du refererer til Director of Operational Support and Development, som er en del af Operations.

Erfaring med projektarbejde under GMP

Vi leder efter en profil, der både elsker produktion og teknologi og vil gøre sit yderste for at være en god leder. Du har både en smittende energi og er udpræget struktureret. Som del af virksomheden skal du kunne skabe resultater gennem konstruktivt samarbejde og videndeling med mange forskellige kollegaer i forskellige funktioner, f.eks. New Business Development, QA og produktionen.

Det er også vigtigt, at du trives i et miljø, hvor der ikke findes udførlige manualer for alt mellem himmel og jord. Vi stoler på, at du og dine kolleger kan træffe de rigtige beslutninger. Derudover rummer dit CV:

  • En videregående uddannelse som fx produktions-, maskiningeniør eller lign.
  • 2-5 års erfaring med projektarbejde i et GMP-reguleret miljø (gerne viden om ISO 13485)
  • Min. 5 års erfaring med ledelse af fagligt højtuddannede specialister
  • Erfaring med samarbejde med maskinbyggere og leverandører
  • Gerne indgående kendskab til LEAN-projektledelse som Agile, Sprint m.m.

Din nye afdeling, du skal lede

Du får ansvaret for en gruppe dygtige ingeniører, som du har den daglige ledelse af og du vil være et vigtigt medlem i ledergruppen indenfor Operational Support & Development. Vi arbejder på to parallelle spor. På det ene udvikler vi nye løsninger og optimerer eksisterende. På det andet supporterer vi den daglige produktion, hvor vi kan se vores ideer udført i praksis. Vi har en vital rolle i de fleste forbedringer i virksomheden.

Vores miljø er åbent, uformelt og kendetegnet ved stor hjælpsomhed og opbakning. Trivsel, fleksibilitet og worklife balance er nøgleord for os. Du kommer til at udfolde dine evner i spændende projekter sammen med dygtige kolleger i et åbent og imødekommende miljø, hvor der helt enkelt er rart at være. ¨

Om vores kunde

Vores kunde udvikler og producerer produkter, der anvendes til at stoppe blødninger ved operationer. Og de er gode til det. Faktisk så gode, at deres produkter er bredt anerkendt som blandt de bedste i verden. Det får dem dog ikke til at læne sig tilbage og nyde succesen. De vil videre, og du kan komme med på rejsen.

Hos vores kunde får du mulighed for at opleve, hvordan dine ideer fungerer i den virkelige verden – de har samlet alle funktioner under samme tag, fra R&D til produktion.

Du vil hurtigt finde ud af, at du er kommet til et sted, hvor du bliver mødt med ægte interesse for, hvem du er som menneske. Mangler du hjælp, kan du være sikker på at finde den. Har du en god idé, kan du være lige så sikker på, at der bliver lyttet.

Matcher du stillingen, og kan se dig selv i ovenstående beskrivelser - vil vi glæde os til at høre fra dig :-)

Send dit CV i fortrolighed til os her:

OPEN POSITIONS

——————————————————————————————

Sådan gør du, hvis du selv kender relevante kandidater

Hos EXO ARNVIND tjener du penge på selv at kende de rigtige kandidater! Du får hurtigt et sikkert login her EXO Referral, som du kan bruge til at lave henvisninger til alle vores stillinger.

Hvis du indsender en ny kandidat vi ikke allerede har, og vedkommende efterfølgende får jobbet giver det en bonus på 700 EUROs til dig, samt vederlagsfri rådgivning omkring job, når du måtte få behov for det!

Hvis du gerne vil tjene endnu flere penge mere regelmæssigt, og forpligtende ved at finde spændende kandidater skal du sende dit CV her: Apply EXO Partner.

Vi glæder os til at høre fra dig!