EXO ARNVIND søger en Electrical Engineer med høj faglighed til el-tekniske projekter, til vores kunde - en af Danmarks førende automationshuse, som er i stor vækst.

Kunne du tænke dig at indgå i et professionelt team, der udvikler og implementerer højteknologiske el-tekniske automations-projekter?

Om Jobbet

Som Electrical Engineer er du med til at udvikle og implementere innovative og tekniske automations-løsninger hos kunderne. Du får end-to-end ansvar for de faglige el-tekniske aspekter i projekterne og samarbejder med en lang række aktører, herunder kunder, projektledere, automations- og mekaniske ingeniører. Du bliver den kompetente sparringspartner for kunderne, og du skal sikre et teknisk højt niveau, der matcher projekterne samt supportere/koordinere de faglige indsatser i projektafviklingen

Dine primære arbejdsområder bliver

  • At udvikle unikke el-tekniske automations-løsninger.
  • Agere el-teknisk nøgleperson i projekter.
  • El-teknisk design, specifikation og afklaring.
  • Forestå tilbudskalkulationer, beregninger, og dokumentation.
  • EL-konstruktion i PCSCHEMATIC eller EPLAN.
  • Materialebestilling.
  • Faglig koordinering/support af automations-tavlemontage samt kvalitetssikring af el-teknisk leverance.

Din hverdag bliver meget afvekslende med opgaver og projekter af skiftende karakter og størrelse. Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af 10 professionelle og engagerede kollegaer, der altid er klar med en hjælpende hånd og et smittende godt humør.

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er uddannet, el-installatør/automations-teknolog, eller anden relevant teknisk uddannelse. Gennem din karriere har du opbygget solide kompetencer inden for el-teknisk projektering i produktions- eller vindindustrien.

Vi forventer, at du har stor erfaring med brugen af PCSCHEMATIC eller EPLAN. Erfaring og kendskab med elementer som ATEX, UL, EMC, Risikovurdering samt måske PLC-programmering er en fordel omend ikke et krav.

Væsentligst er, at du er dygtig til dit fag og ikke bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt med nye og afvekslende opgaver. Slutteligt behersker du dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Personlige kvalifikationer

Stillingen stiller krav til de menneskelige kvalifikationer og din evne og lyst til at kommunikere på tværs af funktioner. Din gennemslagskraft, dit smittende engagement og dine veludviklede kommunikationsegenskaber skaber et godt samarbejde og positive resultater.

Som person er du detaljeorienteret, selvstændig og kvalitetsbevidst. Du arbejder struktureret og evner at prioritere i en travl hverdag. Du er opsat på at være en del af et team, der sammen realiserer kundens behov og ønsker. Dertil har du en sund forretningsforståelse og bidrager som en selvfølge til det gode arbejdsmiljø.

Vores kunde tilbyder en yderst spændende og selvstændig stilling i en innovativ virksomhed, hvor der er højt til loftet og som er præget af højt humør samt effektive og meget engagerede kolleger. Du får fast base i Vejle/Horsens området, hvor faglig stolthed, den uformelle organisation og de nyeste teknologier er forankret i virksomheden.

Vores kunde er en velrenommeret virksomhed i vækst, og der er derfor gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

De tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af de dygtigste teknikere, elektrikere, udviklere, ingeniører og meget andet

Om vores kunde

Vores kunde er en stor ingeniørvirksomhed med mere end 20 års erfaring med produktions systemer og automation. De udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til deres kunder i vind, fødevare-, life science- og fremstillingsindustrien.

Matcher du stillingen, og måske kan se dig selv i ovenstående beskrivelser - vil vi glæde os til at høre fra dig :-)

Send dit CV i fortrolighed til os her:

APPLY POSITION

We look forward to hearing from you

————————————————————————
Do you know relevant candidates? Check this!

At EXO ARNVIND you can make money by knowing the right candidates!

You can easily get a secure link here: EXO Referral that you can use to make referrals on all our open positions.

If you submit a new candidate for us, and your candidate gets the job – you will receive a hiring bonus of 700 EUROs and get free job consultancy when you need it!

If you want to commit to regularly finding exciting candidates for us, in your area of expertise and of course make even more money – you can apply to be an EXO Partner here: Apply EXO Partner

We look forward to working with you!